Digitalisering og innovation er på tegnebrættet i ledelsen hos alle virksomheder – ofte med det formål at skabe vækst. Men mange har svært ved at lykkes med det.

I Creative Tech indsamler vi konstant viden om nye teknologier. En viden som vi bruger til at rådgive, implementere og teste kreative løsninger på vores kunders udfordringer. Vi har en bred og tung viden inden for teknologi og forretning. Men vores succes kommer faktisk af at fokusere mere på mennesker og blot lade teknologi være værktøjet, vi naturligt tager i brug, når noget skal løses.

Ofte trækker vi på løsninger, som ikke kræver udviklingsarbejde. På den måde kan vi hurtigt bevise, at et koncept holder, før der bliver sat gang i et stort projekt med høj risiko. Og nogle gange er der slet ikke behov for det store projekt. Derfor kan både større, etablerede virksomheder og mindre start-up virksomheder få gavn af et Creative Tech forløb.

Accelerér jeres vækstrejse

Vi accelererer jeres vækstrejse ved hurtigt at skabe resultater med mennesker og teknologi. Vi sørger for, at alle i projektet tænker på forretningens helhed frem for teknologierne, så vi understøtter virksomhedens strategi. Med et Creative Tech forløb finder vi svar på de vigtige spørgsmål ved at teste løsninger af i praksis undervejs.

Forløbet
Firefly Digital transformation inden for creative tech illustreret som en vækstrejse. Udarbejdet med kunstig intelligens.

Hvordan foregår et forløb?

Vi starter forløbet med at kortlægge jeres udfordringer og sammen afdække de spørgsmål, vi ønsker at finde svar på. Ved større virksomheder placerer vi projektet det sted i organisationen med allerstørst potentiale og sammensætter et team med jeres medarbejdere. Teamet får både brede kompetencer inden for teknologier og forretning, samt dyb know-how på jeres forretning og interne processer. De gyldne muligheder opstår nemlig, når I deler jeres viden om forretningen med os, og når vi deler vores viden omkring teknologi og forretning med jer. Det er den mest effektive måde at udnytte det digitale potentiale, der ligger gemt i jeres forretning – og samtidig skabe vækst.

Derefter finder vi sammen idéer, der kan løse udfordringerne. Vi laver en business case på det for at vurdere, om det giver mening at fortsætte ud fra et forretningsmæssigt perspektiv. Herefter inddrager og tester vi løsninger sammen med jeres medarbejdere og kunder, så vi rammer plet. Det er her, vi finder værktøjskassen frem og udnytter teknologi til at lave et bevis for det, vi naturligvis skal have vished for. Det kickstarter samtidig en onboarding af brugere og giver et forspring på at få implementeret løsningen. Det gælder både hvad angår interne projekter i en organisation med medarbejdere og i forbindelse med eksterne digitale platforme til jeres kunder.

Hvor langt forløbet skal være, kommer an på det mål vi gerne vil opnå sammen. Men ofte er der mulighed for, at vi starter op med et kortere forløb og derefter vurderer om der er behov for mere.

Hvilke teknologier kan man udnytte?

Listen af teknologier er lang, og det kommer helt an på de udfordringer eller mål, som vi gerne vil løse. Her kan I se en oversigt over teknologier, som vi bl.a. ser potentiale i.

Klean er selv teknologileverandør på commerce, web- & appudvikling, dashboards m.m. Derudover har vi et netværk af teknologipartnere, der er eksperter inden for IOT (Internet of Things), AI (Kunstig intelligens) m.m.

Hvordan kan man vide sig sikker på resultater?

I Creative Tech kortlægger vi virksomhedens udfordringer, tester og afprøver løsninger i praksis med medarbejdere. Det betyder, at vi med minimale ressourcer kan finde ud af, om nye teknologier er de bedste for jer, eller om der kunne være andre, mere lavpraktiske løsninger på udfordringerne. Lige meget hvad, kommer vi til at skabe resultater på vejen. Det gør vi ved at øge dine medarbejderes forståelse for ny teknologi og ikke mindst præge et mindset, hvor medarbejderne i dagligdagen vil begynde at tænke innovativt over løsninger til udfordringer. Ofte er det dem, som sidder med udfordringerne, der selv kan se de bedste løsninger, hvis de bliver klædt ordentligt på til det. Et Creative Tech forløb vil styrke samarbejdet på tværs i jeres organisation og skabe et godt fundament for digital forandring.

Det er sådan, vi laver digital transformation – gennem mennesker.

En computerskærm med en pære, symboliserende en lys idé, ved siden af bøger og en kaffekop.

Lyder det interessant?

Kontakt Claus Nissum Holm for en uforpligtende snak — vi kan helt sikkert hjælpe dig!

+45 30 11 39 51
[email protected]

Claus Nissum Holm, Director, Creative Tech