Sille Krukow har brugt de seneste 15 år, sammen med forskere inden for kognitiv psykologi og adfærdsøkonomi, på at dykke ned i nudging og adfærdsdesign. Resultatet er et dybdegående kendskab til de subtile, men særdeles effektive måder, vi kan designe miljøer på, så de fremmer sund adfærd og positive valg.
Med en baggrund i design fra Danmarks Designskole, har Sille Krukow i over et årti anvendt sin ekspertise til at skabe forandringer, der giver mening. Arbejdet med nudging og adfærdsdesign spænder bredt fra ambitiøse virksomheder til progressive organisationer, alle med det mål at skabe en markant forskel gennem nøje udarbejdede interventioner.
”Jeg har brugt de sidste 15 år på at arbejde med nudging og adfærdsdesign. Jeg brænder megameget for at bruge alt, hvad der er sanseligt målbart til at guide menneskelig adfærd, og jeg lærer hele tiden nyt om, hvad det er, der guider adfærd og skaber nye vaner,” fortæller Sille Krukow.
I samarbejde med sit hold, har Sille Krukow en sanselig tilgang til adfærdsdesign. Der er nøje fokus på at sammensætte lys, lyde og lugte for at kunne lede forbrugeren blidt mod bedre beslutninger.
Find Det brænder jeg for her
”Når man skal påvirke ubevidste valg, så skal man ind og arbejde med designet af vores omgivelser og sørge for, at det taler til vores instinkter.”
⸻ Sille Krukow
I sin kerne, handler nudging om at “puffe” os i den rigtige retning. Det er kunsten at designe vores omgivelser således, at de valg, der er bedst for os som individer og som samfund, også bliver de nemmeste at tage.
Brugen af nudging kan spores tilbage til 2008 og Obama-administrationens innovative tilgang til at forme amerikanernes adfærd i alt lige fra at følge trakfikreglerne til at foretage sundere valg i hverdagen. Det og meget mere kan du høre om i denne episode af DET BRÆNDER JEG FOR.
Få besked når næste afsnit er klar
Giv os dine oplysninger, så vil du være en af de første der får besked, når næste afsnit af DET BRÆNDER JEG FOR er klar.
Du bliver ikke tilmeldt vores nyhedsbrev, når du skriver dig op her.