Og kan nu integrere MitID

Signicat står bag produktionen af MitID og NemID, der har vundet større og større indpas i Danmark i takt med digitaliseringens fortsatte fremkomst. NemID udfases, når den nyere og bedre version, MitID, er indfaset 100 procent.

MitID og NemID er beviset for, hvem vi er, når vi logger ind online, godkender handlinger eller har brug for at underskrive digitalt.

I en periode hvor migrationen fra NemID til MitID sker løbende, har det været vigtigt for vores kunder at kunne tilbyde begge disse loginmetoder. I projektet er både NemID og det nye MitID blevet integreret i flow’et, så brugeren kan verificeres, før efterspørgslen sendes ud til forhandlerne.

Kleans formelle partnerskab med Signicat gør, at vi nu kan integrere MitID og NemID hos vores kunder i tæt samarbejde med Signicat. Samarbejdet gør, at vi i Klean nu får et ekstra værktøj til at løse de udfordringer, som vores kunder står over for.

MitID-værktøjet er allerede taget i brug og er blevet brugt som en løsning hos blandt andre leasing afdelingen i BMW Financial Services.

Lilla og hvidt logo med teksten
MitID logo i blå farve med tekst og ikon

Identificering af brugere med MitID hos BMW Financial Services

Det nye online leasing flow på websitet betyder, at personer, som ønsker et tilbud på at lease en BMW, nu selv kan specificere, hvad de har af behov – såsom; model, leasing periode, antal kilometer, ønsker til farve og forhandler.

For at gøre dette kræver det, at kunden logger ind med MitID. Det speeder købsprocessen op, fordi BMW Financial Services hurtigt kan identificere, hvem kunden er og dermed levere en hurtigere service til dem, der gennemfører leasing flowet med MitID, da de netop viser seriøsitet og engagement i at modtage et leasingtilbud.

Brugerens mulighed for at specificere behov samt login med MitID gør samlet set, at forhandlerne kan komme med et mere præcist tilbud, der er skræddersyet til brugerens ønsker.

Det unikke ved løsningen er, at brugeren kan ønske et tilbud på sin computer hjemmefra, mens kontakten til den lokale forhandler bliver bevaret.

Det sker ved, at brugerens ønsker bliver sendt videre til BMW Financial Services’ forhandlere, som selv sender tilbuddet ud til brugeren. På den måde har samarbejdet mellem BMW Financial Services og Klean digitaliseret tilbudsprocessen.

I det nye flow til bestilling af leasing tilbud, har Klean ligeledes opsat tracking. Her er der opsat en tragt, der viser hvor mange brugere, der kommer igennem flowet, og endnu vigtigere, hvor i flow’et brugerne falder fra. På den måde har BMW fuld indsigt i kunderejsen og effekten af leasing flowet med MitID login.

Øget sikkerhed hos Koncenton og Obton

Klean har også integreret MitID og NemID hos virksomheden Koncenton og dets søsterselskab Obton.

Koncenton er en investorplatform, der gør det muligt for investorer at overvåge deres investeringer. Da personlige investeringsdata naturligvis er meget følsomme, er NemID og MitID nøglen til at sikre investorernes digitale identitet og deres troværdighed til platformen.

Den tillid fra kunderne er fundamentet for virksomheder som Koncenton og Obton. At sikre investorernes identitet er derfor altafgørende og bliver muliggjort ved løsninger som NemID og MitID.

Kontakt os for at høre mere om, hvordan din virksomhed kan blive koblet på MitID.

Lyder det interessant?

Kontakt Torben Storgaard for en uforpligtende snak — vi kan helt sikkert hjælpe dig!

+45 24 63 01 67
[email protected]

Torben Storgaard, Partner, Digital Strategy & Business Development